Forside Coaching og rådgivning

Coaching og rådgivning

Selv ambitiøse medarbejdere og ledere har brug for feedback, inspiration og rådgivning for at sikre, at retningen er den rette.

Hver dag konfronteres vi med stigende kompleksitet og løbende forandringer. Dertil kommer krav og forventninger om at kunne tilpasse os og udvikle os i roller, der ændres hele tiden.
Vi kan dog ikke være alle steder, og vi kan ikke kontrollere alt. Vi er nødt til at skabe forandringer og resultater sammen med andre, hvor vi kan løfte i flok.
Hvis det skal lykkes at arbejde netværksbaseret, så kræver det, at vi kender og stoler på hinandens kompetencer.

VI HJÆLPER DIG MED AT HÅNDTERE HVERDAGENS UDFORDRINGER
COACHING

Coaching er en metode, der er velegnet til at bistå med at håndtere mange typer af udfordringer. Suppleret med en personlighedstest får man indsigt i sit personlige DNA og fundament for at kunne skabe de nødvendige resultater.

NXT LVL tilbyder følgende coaching

  • Skræddersyet coaching one-on-one – fordi vi har forskellig identitet.
  • Coaching af grupper – ledergrupper, fageksperter og andre.
  • Blended learning: En kombination af personlighedstests og  NXT LVL’s egne koncepter indenfor Professionel Passion og Netværk dig til succes, alt efter behov.
  • Individuel ledersparring – lær at navigere rundt og omsætte de forskellige lederroller. Kend de uskrevne regler for at nå resultaterne. Se mere om lederforløb nedenfor.
  •  

Lederudvikling og lederforløb

Ledere skal løftes ved dels at blive klogere på sig selv – og dels få tilført de relevante ledelsesredskaber. Et løft er et udtryk for, at man bruger de ressourcer, som man allerede har, endnu bedre. Vores tilgang er, at lederudvikling sker ved at motivere lederen til at finde den bedste udgave af sig selv og til at finde de forudsætninger, der skal være til stede, for at “den bedste udgave udkommer”. Det kræver, at man som leder kigger indad, opad, nedad, udad og fremad.

På “redskabssiden” har vi i NXT LVL mange års erfaring med at vælge de bedste og mest relevante ledelsesredskaber, som matcher forretningsstrategien. Det er derfor, de to elementer – redskaber og indsigter – hænger uløseligt sammen. Hvis der skal opnås resultater, så går leder- og forretningsudvikling hånd i hånd. Vi træner jo for at opnå resultater.

Et forløb kan eksempelvis bestå af følgende moduler:

  • Grundlæggende ledelse – hvad skal jeg være opmærksom på?
  • Min motivation som leder – hvilken type er jeg motivationsmæssigt? Hvad betyder det for mit lederskab? Hvorfor vil andre ledes af mig?
  • Min evne til at skabe resultater. Hvilke mål sætter jeg op for mig selv og min afdeling? Hvordan når vi dem?

Det praktiske

Et individuelt lederforløb udformes typisk som et 10- eller 20-timers “klippekort”. Her kan coach og leder i fællesskab aftale temaer, varighed og møderække – og ikke mindst afstemme forventninger. Vi mødes som regel hos NXT LVL i Charlottenlund.

NXT LVL GRIBER COACHING OG LEDERSPARRING AN I 3 TRIN
METODER

1. Indsigtsfasen

Vi indsamler og bearbejder vital viden. Vi udfylder sammen en personlighedstest, som hele forløbet tager udgangspunkt i.
Vi anvender personprofilen NXT LVL Focus, som er en moderne erhvervspsykologisk test, der viser en persons dynamikker.

2. Originalitetsfasen

Ud fra dit personlige “DNA” og det helt unikke ved netop din personlighed – bliver vi enige om indholdet af de forskellige moduler. Det er også her, vi afdækker, hvordan din rolle (evt. lederrolle) kan udleves i forhold til målene såvel på kort som på lang sigt.

3. Styrkefasen

Vi fokuserer på eksekvering og handlekraft på baggrund af mål.
Det handler om, at vi skal finde ud af, hvordan både det enkelte individ og fællesskabet kommer til at udkomme i “den bedste udgave af sig selv”. Det kræver, at der handles og eksperimenteres mellem coaching-sessionerne.

Læs her, hvad vores kunder siger:

Tak for din meget fine tilbagemelding på dit forløb med Karen. Jeg har talt med Karen, og hun føler, at hun er blevet mere afklaret, selvsikker og stærkere i de personlige relationer, hvor det kræver at stå på egne ben. Hendes leder, som jeg også har talt med, bekræfter dette billede, så det har været et yderst vellykket forløb for alle parter.

HR-partner

fra stor børsnoteret virksomhed

Det har været en stor fornøjelse at lære dig (Jane) at kende, du er et dejligt varmt menneske og meget dygtig. Jeg synes, at jeg har haft stor gavn at vores samtaler og glæder mig over, hvad vi har udrettet sammen. Tusind tak for hjælpen - min master kommer jeg til at kigge på ind i mellem (den bor i min taske, så den er lige ved hånden og ikke skal findes frem fra hylden).

Per Stigaard

DR
Kundecase for LE34

Case: LE34

Vores kundes udfordring var: Vi blev kontaktet af partner og direktør Anders Møller fra landinspektørfirmaet LE34, Danmarks største og mest succesfulde landinspektørfirma. Anders havde to unge mellemledere, som han gerne ville overdrage ledelsesansvaret til, så han kunne koncentrere sig om den overordnede strategi og ledelse for hele koncernen....