Case om eCapacity for NXT LVL

Vores kundes udfordring var:

eCapacity er en digital strategi-konsulentvirksomhed, hvor der er vækst og behov for dygtige medarbejdere. De skal løse komplekse opgaver, som kræver en vis oplæring og træning for at mestre. Især for yngre medarbejdere. Derfor er det vigtigt med en plan, så hver enkelt medarbejder kan opnå nye kompetencer relativt hurtigt og derved få succes i jobbet.

Vores løsning blev:

Vi gennemgik vores onboading-koncept i en workshop med partner Nicolai Porsbo, og han udvalgte de fokusområder, som passede til eCapacity. Vigtigt for dem var en struktureret plan, men som også var realistisk, og som de selv kunne implementere efterfølgende. Planen skulle også kunne indgå i deres ansættelsesprocesser, således at man allerede der får kendskab til den proces, man skal igennem efterfølgende.

Derudover blev der udarbejdet et kit, som er eCapacitys helt eget, og som bestod af forskellige vigtige informationer som f.eks. konsulentguide, medarbejderhåndbog og en visionssamtale.

Resultatet er:

Medarbejderen kommer hurtigere i gang med at løse kerneopgaverne og skaber omsætning meget før end tidligere.